Juletræer & pyntegrønt
Vores team består af 6–8 mand som er specialister i produktion af juletræer og pyntegrønt. Juletræer og pyntegrønt er en nicheproduktion som kræver specialister når man skal producere ensartede juletræer i meget høj kvalitet og sikre den korteste vej fra fældning til stadeplads, så kunderne præsenteres for et frisk, flot og meget salgbart juletræ.
Moderne teknologi
Vi følger træet fra GPS plantning til forsendelse, og kender træets høje kvalitet i enhver henseende, samtidig med at det sikrer optimal drift i forhold til miljøet!
Nye årgange af juletræer
Vores ambition er at udvide forretningen og plante nye juletræer, så vi i løbet af nogle år vil være blandt de 10 største producenter og eksportører på det Danske marked for afsætning af juletræer og pyntegrønt.
Vores mål er at være en TOP 10 producent i Danmark.
Fra jorden til juletræssalget
Juletræerne er produceret efter skånsomme principper. Vi bruger nogle af de bedste maskiner, der sikrer minimal brug af kemikalier. Der monteres skærme på maskinerne for at sikre, at kemien kun rammer ukrudtet under træerne.
Vi begynder normalt at fælde træerne i den første uge af november. Der er på forhånd indgået kontrakter med kunderne, der igen har indgået aftaler med transportvirksomheder, så træerne kan afsendes umiddelbart efter, at de er blevet nettet og læsset på paller, hvilket gør processen så kort som muligt. Det betyder kort afstand fra fældningen til juletræet er klar til salg i al sin friskhed og med et smukt udseende.
Friske juletræer
I sæsonen har vi et team på 20-25 mand der arbejder 16 timer i døgnet for at sikre dig den korteste vej fra fældning til stadeplads.
Vi står altid til rådighed hele året, så vi er nemme at få fat på.
Mest moderne teknologi
En anden måde at fremme naturbevarelsen på er at drage fordel af tilgængelige teknologiske fremskridt.
Her er det muligt at producere præcist og effektivt med maskiner skræddersyet til juletræer, så her samarbejder vi med anerkendte danske maskinproducenter, som er specialister i maskiner til produktion af juletræer, og vi deltager i ny innovation som yderligere fremmer en skånsom og effektiv oparbejdning af juletræer.
De anvendte juletræsmaskiner sikrer at alt fra jordbehandlingsudstyr, plantemaskiner, gødningsudstyr og sprøjter er optimeret og produceret, så udstyret minimerer spild og afdrift og muliggør anvendelse af f.eks. GPS. Dette er intelligent brug af moderne teknologi i naturens og miljøets tjeneste!
Nye årgange af juletræer
Når de mange træer er høstet, nettet, pakket og afsendt, har vi plads til nye træer. Disse plantes i samlede markområder, så de matcher hinanden i alder og udseende. Vores ambition er at udvide og vækste forretningen og plante nye afgrøder og eksportere juletræer, så vi bliver blandt de største på det danske marked – TOP 10 producent.
Vi er gået mod strømmen de sidste år og investeret millioner i nyplantninger af juletræer, hvor der i samme periode er rigtig mange producenter som er ophørt eller ved af afvikle produktionen. Vi vil også de kommende år investere store millionbeløb i plantning af juletræer, da vi tror meget på branchen som har optimale betingelser i Danmark, hvor klimaet passer godt til juletræer.
Størrelsen på vores juletræer
Vi sælger alle standardstørrelser og træerne leveres i finmaskede net på standardpaller, der måler 260x120x240 cm.
Har du som kunde andre ønsker, vil vi naturligvis bestræbe os på at opfylde dem.
80 – 100 cm, pakket med ca. 250 Nordmannsgraner pr. palle.
100 – 125 cm, pakket med ca. 200 Nordmannsgraner pr. palle.
125 – 175 cm, pakket med ca. 125 Nordmannsgraner pr. palle.
175 – 200 cm, pakket med ca. 80 Nordmannsgraner pr. palle.
200 – 250 cm, pakket med ca. 60 Nordmannsgraner pr. palle.
KONTAKT
Produktion og salg:
Hou Skovvej 15
DK – 9550 Mariager
+45 88 53 54 02
[email protected]
I
Hovedkontor og salg:
Århusvej 109
DK – 8960 Randers SØ
+45 88 53 54 02
[email protected]
Sider:
Juletræer
Pyntegrønt
Services
ESG
Produktion
Kontakt